Tilbage Lytterummet


Selv det bedste anlæg kan ikke retfærdiggøre sin tilstedeværelse i et uhensigtsmæssigt lytterum. Tit ser man HiFi entusiaster bruge ti tusindevis af kroner på udstyr og stiller det op der, hvor det nu passer bedst ind i møblementet.
Tit er entusiasten ikke helt selvforskyldt, han har måske brugt for mange penge på udstyr og for lidt på enten sit livs udkårne eller boligen (endda måske begge dele), hvilket nemt kan resultere i denne uhensigtsmæssige placering.

Hvis du aldrig har tænkt nærmere over placering af især dine højttalere (og dig), er dette klart den hurtigste og billigste måde at forbedre lyden af dit anlæg (vent evt. til hun ikke er hjemme en aften).


Den grundlæggende opstilling
Højttalerne skal placeres lidt ud fra bagvæggen (50cm) og med samme afstand til sidevæggene. Lyttepositionen skal være midt mellem højttalerne og i cirka samme afstand fra disse, som afstanden i mellem dem.
Prøv og hør, hvordan det nu lyder.

Hvis du ikke har mulighed for denne opstilling, da prøv at tilnærme dig den så meget som mulig med accept fra andre som benytter rummet til andre formål.