At fræse afsted på motorcykel lyder umiddelbart farligt.Men det er en myte,at der sker mange ulykker.Selv om der op gennem90'erne har været storstigning af motorcyklister,har skaderne været færre.Men hvis ulykken først sker,kan det gå alvorligt galt.Hvordan undgås faren?
JOHN DE SUMMER-BRASON
JOURNALIST

Mange tror fejlagtigt, det er livsfarligt at køre på motorcykel. Sådan kan det nemt se ud for udenforstående, når flere og flere danskere - uden bilens trygge sikkerhedskabine - i fri luft kommer anstigende på deres maskiner. Fakta er imidlertid, at ulykkestallene de sidste ti år har været dalende. Og danskerne er blevet vilde med motorcyklerne.Op gennem 90'erne var tilvæksten hele 63 pct., så der i dag er knap 70.000 motorcykler mod 41.968 i 1989. Uheldsudviklingen har i cirka samme periode været nedadgående med 631 personskader i 1997 mod 690 i 1987.Forklaringen på dette paradoks skal findes fra gashåndtaget og opefter. Hvor det i 1980'erne overvejende var raske unge mænd med tilsvarende høj risikovillighed, som lagde krop til, er motorcyklerne i dag udbredt blandt alle aldre og samfundslag. Erfaringen, som en højere gennemsnitsalder har bragt førerne, har gjort, at visse statistikker nu taler om modne motorcyklister, som sjældnere er involveret i "uønskede hændelser" end modne bilister. Så efter en drøm af en sommer sidste år, kan vi se frem til endnu flere af de krom- og lakskinnende vidundere - og deres førere - på landevejene.

Hals og benbrud
Det skal imidlertid ikke være nogen hemmelighed, at motorcyklisten har større skaderisiko, når det først går galt. Læge Finn Kronborg Mazanti fra Odense Universitetshospital, der herhjemme er pioner i MC-ulykkesforskning, forklarer:- Langt de fleste skader rammer arme eller ben, hvilket giver motorcyklisterne nogen tyngde i sygehusstatistikkerne. Mange benbrud kan være komplicerede, fordi der er flere steder, der er brækket. Folk er ikke alvorligt syge, men det koster alligevel en del dage på sygehuset.- De ulykker, folk dør af, er typisk en nakke, som brækker, eller en hovedpulsåre, der går i stykker. Hjertet er ophængt lidt løst. Bliver man standset fra 100 km/t af en mur eller en lastbil, der står på tværs, så rykker hjertet nogle cm fremefter i forhold til pulsåren, der sidder fast.Finn Kronborg, der på egne Honda-motorcykler har besøgt Nordkap og Ishavet hele fire gange, mener dog ikke, at motorcykler er specielt farlige, og henviser til situationer, hvor motorcyklisten kan styre eller blive slynget uden om genstande, som bilister ellers ville kollidere med. For ca. ti år siden fik han idéen til MotorCykelSikkerhedsGruppen, hvor UlykkesAnalyseGruppen fra Odense Universitetshospital er fast medlem.

Kør defensivt
Den største fare for motorcyklister er biler, der ikke har opdaget dem, siger Finn Kronborg. Især udvikler man ret hurtigt et tredje øje ude til højre for at se, om de fra de små sideveje holder tilbage. Man skal sørge for, at de biler, man overhaler, har set en. Man skal så vidt muligt have kontakt i bakspejlet, inden man kører udenom. Vi kender alle den situation, hvor vi midt i en overhaling ligger ved siden af en bil, der begynder at svinge til venstre. Hvor det bagefter skal hedde sig, at bilisten ikke forstår, hvor den motorcykel kom fra: "Han må være kommet meget stærkt!" Men det har han næppe. Han har måske ligget i den døde vinkel, som der er bag en bil.Trafikregel nr. 1 er med andre ord - kør defensivt! Læg mærke til andre trafikanters manøvrer. Vælg altid så lavt et gear, at motorcyklen reagerer straks, når du giver gas. I byerne sker der så mange ting lige pludselig. Læg derfor mærke til bilisternes bevægelse. Hvis en bilist er voldsomt optaget af at snakke med sin passager, så giv hellere bilisten rigeligt med plads. Og vær opmærksom på en uforsigtig fodgænger på vej ud på kørebanen. På landeveje med mange sving i bakket terræn skal man lære at "læse" vejens forløb ved at iagttage trætoppe, hustage, skovbryn, bebyggelse og telefonpæle.Selv om det lyder drabeligt, så kan det være en fordel, at motorcyklisten kan lære at falde af ved en udskridning. Fx har en gruppe amerikanske MC-sikkerhedsfolk lavet et øvelsesprogram, hvor man lærer at sætte af fra fodhvilerne og hoppe over den bil, man er i færd med at kollidere med. Kommer man til at vælte, gælder det om at kure væk fra motorcyklens bane, eventuelt ved at rulle sig over skulderen.

Tænk på den unge MC-ist
Man skal ikke have set mange motorcykelløb på Eurosport for at vide, at fænomenet med faldne racerkørere, som kurer lange strækninger for bagefter "mirakuløst" at rejse sig, hører til dagens orden takket været den seneste generation af MC-dragter med hårde polstringer i skuldre, albuer, hofter, ryg og knæ. Som Lars Mørch fra Rådet for Større Færdelssikkerhed udtrykker det, så hjælper det ikke meget, at man har en dyr hjelm, når resten af kroppen er ubeskyttet. Lars Mørch råder derfor pårørende til især unge motorcyklister at give dragter, støvler, handsker som gave, hvis ikke den nybagte motorcyklist har dem selv.

John de Summer-Brason, MC-journalist på Politiken, har på egen krop mærket den typiske MC-skade. I 1998 kolliderede han med en københavnsk taxa og blev indlagt på Bispebjerg Hospital med benbrud. I rekonvalescens-perioden var først en motionscykel og siden en racercykel af stor betydning for genopbygningen af formen. Trods ulykken er motorcykler stadig hans store lidenskab.