|
Fuldstændig overlegen |
| Af: Peter Rahbek 31-05-1999 |
 Med
164 hk til 253 kg køreklar hører Honda CBR 1100 XX Super Blackbird blandt verdens
suverænt hurtigste produktionsmotorcykler. Vi har prøvet raketten på danske landeveje.Okay venner, det er bevist, at Suzuki’s 10.000 kr. billigere Hayabusa kører lidt hurtigere med sine 175 hk. Og det er sikkert som amen i kirken, at Kawasaki snarest vil lancere en ZX-12R Ninja, der slår både Honda og Suzuki mht. topfart og køredynamik. Spørgsmålet er så, om Yamaha også hopper på det topfarts-race, som Honda nu ser ud til at hoppe af? Anyway; den nyeste udgave af CBR 1100 XX Super Blackbird er hurtig nok. Og så byder den på alle de fordele, der normalt kendetegner en andengenerations Honda: Den er finpudset, teknisk perfektioneret, kort sagt færdig! At den nyeste Blackbird koster 10.000 kr. mere end Suzuki’s førstegenerations GSX 1300 R Hayabusa, bør ingen begræde. For når man oplever cyklens reelle tekniske, sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og især køredynamiske kvaliteter, så forekommer de 189.997 kr. at være en særdeles attraktiv pris. Opdateret teknik Typisk Honda var allerede de første årgange af Super Blackbird velfungerende og stabile motorcykler. En minutiøs gennemgang af forbedringerne på den nye udgave med indsprøjtning i forhold til karburator-versionen bliver der ikke plads til her. Men du får en kort opsummering:Den nye Blackbird har kva indsprøjtningssystemet fået hurtigere gasresponse, jævnere og højere beliggende momentkurve, let formindsket brændstofforbrug (for en given hastighed), 2 liter større tank (nu 24 l). Dertil er stellet forstærket og kølingen effektiviseret. Desuden er der reviderede Dual-CBS bremser og opdateret affjedring. Og sikkert meget, meget mere. Mest væsentligt er det at fastslå, at Super Blackbird er motorcyklen til den modne og erfarne mand med hår på brystet, hang til lange motorvejsstræk og smag for rigelige kræfter. Dette er formentlig også årsag til, at Honda har valgt at indfarve cyklen i en smuk candy-blå metallic-lak i stedet for at pynte raketten som en anden Harlekin med billig carbon-imitation og spraglede dekaler. Super Blackbird er hverken racermotorcykel, sportsmaskine eller desperado-ged. Den er en ultra-hurtig sportstourer, skabt til at blive kørt på. Og typisk for andengenerations varianten er, at alt det tekniske og køredynamiske fungerer til perfektion. Delikat balance I forhold til mega-klassens øvrige motorvejsraketter, såsom BMW K 1200 RS, Kawasaki ZZR 1100 og førnævnte Suzuki Hayabusa, virker Honda Super Blackbird mere delikat og forfinet. Nok er klepperten stor med sine 149 centimeters akselafstand og 253 kg køreklar vægt fordelt med cirka 48,5% på forhjulet og de resterende 51,5% bag. Alligevel forekommer Honda’en delikat i detaljerne: De støbte alu-dele er smukt forarbejdet og overfladebehandlet, så de holder deres glans længe. Og motor og transmission går med den lydefri præcision, som har kendetegnet Honda igennem generationer. Kåbesiden synes stor som genuaen på en familiebåd. Plasten er stærk og sej, så den ikke revner uden grund. Selv når det blæser slemt, kører cyklen som på skinner med imponerende ligeud-stabilitet og en vidunderlig cool balance. Især når landevejens store, bløde sving indtages med rigtig høj fart. Glider hjulene momentant sideværts over grus og småsten, får piloten entydig tilbagemelding om fare-niveauet. Og så snart vejgrebet genetableres, fortsætter cyklen sin kurs som om intet var hændt. Her er ingen svajen i stellet og ingen uro fra hjulføringen, der suger ujævnhederne effektivt og forholder sig næsten chokerende rolig. Indtil man kører på de mest snørklede og bumpede småveje, hvor især returdæmpningen foran forekommer mere effektiv end egentlig arbejdsom og smidigt komfortabel. Blackbird er jo ikke skabt med samme fjeder-eftergivenhed som landevejsmaskiner i stil med Cagiva Gran Canyon, BMW’s GS’ere og lignende... For hurtig til Danmark At køre Blackbird på landeveje beregnet til maksimalt 80 km/t er og bliver blasfemi. At det overhovedet lader sig gøre uden at komforten sættes over styr skyldes kun, at Honda’s ingeniører er hamrende skrappe til at finafstemme motormanagement, gear, kobling, bremser og affjedring som en smooth helhed. Men Blackbird er tiltænkt store landeveje, hovedveje og motorveje med hastigheder laaangt hinsides de lovlige danske. Husk det. Cyklen er jo kun akkurat startet, når man 2,9 sekunder efter start passerer 100 km/t i første gear og efter yderligere 6-7 sekunder passerer de 200. Femte gear rækker til 270 på speedometeret og lidt tålmodighed belønnes med en reel topfart på pænt over 280 km/t. Hvilket i grunden er inderlig ligegyldigt, eftersom kørekortet flyver længe forinden. Honda’ens hverdagsagtige overlegenhed og de ekstra ressourcer piloten oplever. mærkes især efter adskillige timer i sædet: Cyklen er håndterlig næsten som en sporty mellemklasse-maskine, men dens bevægelser er mere rolige. Dette uden at køreoplevelsen spoleres af “sordin-effekt”. Kørestillingen er intet mindre end eminent, kåbens aerodynamik og frihed for turbulenser ditto. Greb og pedaler går som smør, og motoren synger som en japansk fisteltenor, når rullen drejes bagover. Kræfterne udløses med den mest lineære og direkte følelse, man kan forestille sig uden for en racerbane: Lidt rulle, lidt træk. Medium rulle, medium træk. Meget rulle, meget træk. Fuld gas og det går MEGET, MEGET stærkt! Særklasse Bremserne er lige så kompetente som motoren – selv om vi er mange, som bruger lidt ekstra tid på at blive dus med Dual-CBS systemets tvungne fordeling af bremsetryk fra greb og pedal. Bremser du mildt med grebet, eller for den sags skyld med pedalen, sætter cyklen sig lidt i fjedrene både for og bag. Bremsetrykket fordeles af delikat mekanisk/elektrisk servo-teknik. Men tager du en ordentlig håndfuld, slækker servosystemet for bremsekraften på baghjulet, så sidstnævnte ikke blokerer i utide. Dual-CBS virker formidabelt: Du støtter og indstyrer omtrent som en cross-kører, altså med pedal-assistance. Og du bremser hårdt som med en hvilken som helst normal sportsmaskine. Helt udramatisk standser Blackbird som havde du kastet anker. Jo, den cykel er bare overlegen. Er der så intet at kritisere? Jo da: At cyklen er så perfekt, at den næsten keder. At ejeren næppe lades tilbage med en reel tro på, at noget kan forbedres. Og at cyklen æder bagdæk med samme glubske appetit som din udsendte spiser peberbøffer på sin yndlingsrestaurant i Andalusien. Nu glæder jeg mig vildt til den næste tur på min helt menneskelige CB 500. Så er vi lissom nede på jorden igen! Vores vurdering + Superb højfarts-kørestilling + Finpudset Honda-kvalitet (!) + Føles usædvanlig sikker + Afgjort hurtig nok til alle + Eminente Dual-CBS bremser + Fremragende god valuta - Kørekortet konstant i fare - Lovlig stor på landevejene - Dyr i dæk, forsikring osv... - For hurtig til danske veje - Kan vanskeligt forbedres - Næsten kedende perfekt |