Min BB |
Her vil du finde mine erfaringer. Jeg forventer at denne
side vil blive udbygget med tiden.
Jeg købte den juni 1999, mens der var "tilbud" på den. Den
var oprindeligt planlagt for salg i Sydeuropa, men da det er en '98 model
er den jo svær at sælge, da der jo i 1999 kom en ny model med
indsprøjtning. Jeg var selv med til at "pakke" den ud hos
forhandleren og jeg var den først der både startede den og kørte på
den. Det er en fed fornemmelse. Jeg har fået monteret et Givi Wingrack på den og købt Givi MAXIA tasker. Herunder ses den med taskerne monteret.
Taskerne har dog vist sig at være for store til min smag. Jeg kan sagtens have alt hvad jeg har brug for i én taske. Så jeg havde faktisk altid kun en enkelt på som topboks. Derfor har jeg senere valgt et bagagebære, kun til topboks. (Læs mere i afsnit: Sæson 2001). Hvordan kører den... Den kører som en drøm. Men det er en sportstourer. Den er perfekt på ferien til Alperne. Men kommer til kort på de helt små bjergveje. Ikke fordi det er noget problem at køre der, jeg må bare se mig slået af div. 600ccm. Min første tanke, da jeg kørte på den første gang var, at den føltes som en 600ccm at styre. Den føltes meget lettere en min gamle CBR1000. Bremserne er et kapitel for sig, aldrig har jeg prøvet noget der kan bremse så kraftigt. Under acceleration bygger den gradvist og jævnt kræfterne op, det syntes jeg er dejligt, i modsætning til f.eks. Suzuki GSX750R som mangler bundtræk, for derefter nærmest at eksplodere når den passere 10.000 omdr. Men sådan er vi jo så forskellige når der skal vælges MC. Jeg har nu kørt 20.000km på den og har ikke haft nogen problemer af nogen art. Sæsonen 2001. Jeg valgte at afmontere mit Wing Rack inden den kom gaden. Jeg havde i de 2 foregående sæsoner kun haft sidetasker på en enkelt gang. Og på ferie havde jeg kun topboks på og resten spændt fast på bagsædet foran topboksen. Og så synes jeg heller ikke det pynter. Jeg købte i stedet et bagagebærer kun til topboks. Den er udført i rør og rimelig diskret.
Jeg monterede også en bagskærm, bl.a. for at beskytte min bagdæmper.
Midt i sæsonen 2001, lige efter ferien, fik jeg monteret Akrapovic 4i1 udstødningssystem og fik den dysset ind. Det har givet 10 HK mere på toppen, og når den når max. effekt, falder den kun 3-4 HK indtil det røde felt, hvor den så har 15-17 HK mere end før, meget effektivt. Den har fået et bedre træk hele vejen op, dog ikke under 2000 omdr. Det gamle system vejede 17,1 kg og Akropovic vejer kun 5,7 kg, så den er i tilgift lettet 11,4 kg. Så det har været alle pengene værd. Klik her, hvis du vil se effektkurven.
Sæsonen 2002 Der blev ikke kørt mange kilometer, bl.a fordi jeg holdt ferie på min XT600 på Island, som jeg tilgengæld kørte ca. 9000km på. Det blev kun til ca. 4000km på Honda'en. Sæsonen 2003 Der blev investeret i et nyt laderelæ fra Schnabel i København. Jeg havde fået skiftet 5 stk på garanti og det sidste "kogte" mit batteri. Så garanti eller ej, jeg valgte at købe et og det kostede ca. 1200,-. Og jeg må sige det virker overbevisende. Det bliver stort set ikke varmt. Det originale kan man godt brænde fingrene på!! Ellers blev der ikke brugt penge på den, udover alm. service. Der blev kørt ca. 13000km, ca. halvdele på en ferie. Så da den kom i vinterhi havde den rundet 47000km. Sæsonen 2004 Der blev kørt ca. 3500km. Ingen tur til udlandet. Kun kørsel i DK og lidt ferie i Skagen. Men kæreste var gravid og havde problemer med at sidde på sin MC i sommerferien, så derfor ingen ferietur. Teknik Præstationer: Top 292 km/t (ægte), 0-100 2,6-2,9 sek
(afhængig af kilde), (0-200 9,2 sek), forbrug
20,9 km/liter v. 110 km/t (målt), eget forbrug 17-18 km/liter. |