Min FJ1100/1200 m. Comete sidevogn |
Her vil du finde mine erfaringer. Jeg forventer at denne
side vil blive udbygget med tiden.
Jeg købte den november 2004. Den havde dog en enkelt ventil som "tikkede". Jeg fik som kompensation en ekstra FJ1100 (komplet og uden afgift, fra Tyskland) med i købet. Så vinteren skulle gå med at få den gjort klar til sæsonen 2005. Den skulle også synes. Den havde kørt ca. 160.000 km. Efter at have afmonteret topstykke viste det sig at det var et ventilsæde som var "gledet" ud. Planen var blot at flytte topstykket over fra den anden FJ'er. Men nu havde jeg jo alligevel åbnet for motoren, og så kunne jeg lige så godt gå alt efter. Den var ikke specielt slidt at se på. Den var monteret med en 1200 ccm cylinder. Så skilte jeg den anden FJ'er ad (den havde kørt ca. 80.000 km). Og den motor så også fin ud. Det var her jeg tog en dyr, men fornuftig beslutning (synes jeg selv ;o) ). Jeg besluttede at flytte motorblok og topstykke fra "tyskeren" over på sidevognen pga. de færre km, men beholde cylinder og stempler på sidevognen pga. 1200 ccm, som der jo nok skal blive brug for, med sidevogn. Jeg besluttede at renovere den helt og udskifte alle sliddele, som jeg mente kun kunne holde få år endnu..... Jeg honede cylinder, fik planet topstykke, afrettet ventilsæder og skiftede de 8 udstødningsventiler til nye. Og monterede nye stempelringe. Ny knastkæde. Nye indsugningsstudser og nye membraner i karburator som var temmelig hullede. Pris for renovering: Jeg tør ikke tænke på hvad det ville have kostet hos en forhandler, der bliver jo brugt en del timer på sådan et projekt. Til justering af ventiler fik jeg lov til at låner et sortiment af "brikker" hos en forhandler og så blot bytte med mine. Ellers kommer det også oven i prisen, ca. 50-100,- /stk. Men der skulle kunne bruges brikker fra Toyota Twin cam og Supra, de skulle være billigere.
Så er topstykket blevet planet, nye udstødningsventiler og afrettede sæder. Det sidste der skulle til inden jeg kunne samle den igen.
Den erfarne mekaniker vil nok undre sig over at samler motoren i stellet. Men det er ikke muligt at montere en færdigsamlet motor i stellet pga. sidevogn. Og at afmontere sidevogn er ikke bare lige, når det er en Comete, der er jo bl.a. styretøj, krængningsstabilisator, bremser mv. Så jeg vurderede at det var lettere at samle motoren i stellet.
Hvordan kører den... Lad mig slå fast med det samme, at det er noget
andet end at køre soloMC. Men som sidevognsMC synes jeg den køre rigtig
godt. Det at den styre på sidevognshjulet gør, at den er meget lettere
at dreje og at man ikke skal sidde og holde kontra i styret hele
tiden, når man kører lige ud. Den styre stort set helt neutralt. Det var
også hovedårsagen til at jeg valgte en Comete sidevogn. Der findes andre
sidevogne, som er mere praktiske, men jeg prioritere styreegenskaber højt.
Andre sidevognskørere opfatter den så let at styre, at de nærmest
betragter den som ustabil..... Men jeg synes nu det er rart at den er så
let at styre. Teknik Præstationer: Tophastighed 211 km/t (ægte), 0-100
? sek, forbrug 11-12 km/liter (eget forbrug) |